Lidt gode råd før du bestiller

Om garageporten: 

Ledhejseporten monteres på garagens indvendige side og kræver minimum 90mm plads i begge sider til karmene hvor køreskinnerne er fastgjort. Hvis den nødvendige plads ikke er tilstede kan det være nødvendigt at rejse en stolpe i den ene eller måske begge sider. Portmålet som Novoferm oplyser er ALTID lysningsmål og ALTID bredde x højde i millimeter. Den nødvendige overhøjde (fra lysningshøjde og op til loftet) er 120mm + 40mm til automatikkens trækskinne. Alle Novoferm garageporte er forsynet med et blændstykke på 110mm i hele portens bredde og dette hjælper dig hvis det kniber med overhøjden.

Om automatikken:

Automatikken monteres over porten, midt for porthullet. Længden på trækskinne inklusiv motor er 3000mm så det er mindste dybde din garage kan have. I det komplette sæt finder du alle nødvenge beslag og en let forståelig vejledning. Trækskinnen er 3-delt og udført i meget kraftig profiljern. Skinnen skal blot samles med de to samlebeslag og tandrem med slæde er allerede monteret fra fabrikken. Automatikken virker ved at trække og trykke i det øverste portblad. Indkøring af automatikken og programmering af håndsender er let og foregår fuldt elektronisk. Med den monterede GTA 200 får du en støjsvag og stærk motor til din port. Der er ikke behov for aflåsning af porten da motorens gear er selvhæmmende.

Eksempel: Du måler lysningsåbningen til 2400 x 2000mm BxH og der er 300mm sideplads i begge sider men fra gulv til loft er der kun 2100mm. Du har dermed 100mm i overhøjde men har brug for 160mm. Porten skal derfor være 60mm lavere end lysningsåbningen, eller maksimalt 1940mm. Du kan herefter vælge porten med målene 2440 x 1925mm der vil kunne monteres i din garage. Porten er 40mm bredere end lysningsbredden, men det er uden betydning da du har 300mm sideplads i begge sider. Blændstykket, der i øvrigt er malet i samme farve som porten, vil være synligt i porthullet med 75mm som kompensation for den manglende overhøjde.